Roskilde Festival fordobler hvert bidrag til Syrien i maj måned

Tine Brendstrup
9 maj 2018

Tusindvis af familier er flygtet ud af det Østlige Ghouta og andre belejrede byer.

Lige nu opholder 44.000 børn og voksne sig i overfyldte shelters efter flugten fra Ghouta. Situationen er desperat. Ikke mindst for børnene, der risikerer at bukke under for sult og sygdomme. Familierne har akut behov for helt basal nødhjælp, så de kan overleve. De mangler mad, vand, varme, tæpper, madrasser, medicin og lægehjælp.

Derfor har vi startet en akutindsamling til Syrien, og vi har samtidig lavet et samarbejde med Roskilde Festival, der har sagt ja til at fordoble de bidrag, der kommer ind på indsamlingen i hele maj måned (op til en samlet donation på 500.000 kr.), ligesom de vil hjælpe os med at skabe synlighed omkring indsamlingen.

Du kan læse mere om indsamlingen og støttemulighederne her: https://www.rodekors.dk/stoet/hjaelp-syrien

Buketten

Kender du en der fortjener et skulderklap?

Sonja har samlet trådene

Hvad angår maj-måneds buketmodtager, kan man næsten sige: Som mor, som datter, for det er mor Anna...