Mød en besøgsleder i Danmarks eneste kvindefængsel

Jennifer Hintze arbejder for at gøre fængselsdømte kvinder mindre ensomme og parate til at møde samfundet igen, når afsoningen er overstået.

RASMUS DE BOER - D. 29 MARTS 2022

Da Jennifer blev besøgsleder i kvindefængslet i Jyderup mellem Holbæk og Kalundborg, troede hun bare, at hun skulle være med til at udvælge frivillige til at være besøgsvenner. Men i dag bruger Jennifer flere timer om ugen i fængslet, hvor hun udover at udvælge frivillige også arrangerer salg af genbrugstøj, spiller bordfodbold og laver mad med de indsatte.

Bare ét kvindefængsel giver udfordringer

Hovedformålet ved at være besøgsven i danske fængsler er at give indsatte en kontakt til verden udenfor murene. Det er en indsats, lokalafdelingerne kan støtte gennem Venskabsprojektet.

Mange indsatte har mistet kontakten til deres sociale netværk og tilbringer derfor måneder eller år isoleret fra samfundet. Det, at Jyderup Fængsel er det eneste fængsel kun for kvinder, skaber derudover ekstra udfordringer for de indsatte:

- Prøv at forestille dig, at du har børn på børnehjem i Nordjylland, som skal rejse mellem tre og fire timer for at komme til Jyderup. Så har de halvanden times besøgstid, og så skal de tilbage igen. Det går jo ikke. Nogle af de indsatte kommer fra Jylland. Det kan være rigtig hårdt for dem af de indsatte, der også er mødre.

Det faktum, at der kun er ét kvindefængsel, betyder også, at kvinderne i fængslet ikke får mange besøg af venner og familie, fordi rejsetiden til fængslet kan være lang. Derfor bliver mange af kvinderne ensomme, fortæller Jennifer. Det gør indsatsen fra de frivillige besøgsvenner ekstra vigtig i lige netop Jyderup.  

Alle kvinder, der skal afsone en fængselsdom i Danmark, bliver sendt til Jyderup Fængsel. Fængslet har 143 pladser, hvoraf 58 er arrestpladser, 45 er åbne pladser og 40 er lukkede pladser.

Arrangementer motiverer til bedre opførsel

Besøgsvennerne i fængslerne bidrager ikke kun til det sociale. Jennifer mener, at de frivillige også er med til at forbedre de indsattes indgangspas til samfundet på den anden side af deres fængselsdom.

- Nu har de fået deres straf, så nu er det også vores job at være med til at forberede dem til den dag, de kommer ud på den anden side af deres fængselsdom. Hvis vi er nogle gode eksempler, så smitter det af på de indsatte.

Jennifer fortæller i den forbindelse, at kvinderne godt kan være stride mod hinanden og personalet i fængslet. Men fordi kvinderne er glade for Røde Kors’ arrangementer, er det med til at motivere dem til at opføre sig bedre:

- Når vi f.eks. afholder tøjsalg, så går jeg meget op i at fortælle pigerne: "Nu opfører I jer ordentligt, ellers kan det hele bliver aflyst.” Det motiverer dem. Så hører de efter, og så opfordrer de hinanden til at opføre sig ordentligt.

Et kram med stor betydning

Da Jennifer først søgte ind, var det egentlig kun som besøgsven. Men allerede inden hun nåede at komme ud på sit første besøg, stod Røde Kors i Jyderup og manglede en besøgsleder, og så tænkte Jennifer, at ’det skulle da være hende’.

Nu har hun været der i over tre år, og hun er glad for frivilligopgaven. Og der kommer også positive signaler fra de indsatte. Tidligere i år var Jennifer sygemeldt, og derfor havde hun ikke været ude på fængslet i nogle måneder. Da hun kom tilbage på besøg, blev hun mødt af en glad indsat.

- Hende, jeg besøger, kommer tilbage og banker på døren ind til kontoret. Med en meget københavnsk dialekt forklarer hun, at hun har glemt noget. Så kommer hun hen til mig og giver mig en kæmpe krammer og siger: "Jeg glemte bare at fortælle, at jeg har bare savnet dig helt vildt meget, Jennifer." Jeg blev bare så glad.

Hvad kræver det at være fængselsbesøgsven?

Vi har spurgt Jennifer Hintze om hvilke overvejelser man skal gøre sig, hvis man kunne tænke sig at blive fængselsbesøgsven:

  • Rummelighed. Man skal være klar på, at den indsatte, man besøger, kan have begået mord eller er fra et hårdt miljø.
  • Mental styrke. Flere af de indsatte har triste skæbner, der kan gøre ondt at lytte til. Man skal kunne være robust og ikke lade de indsattes historier gå en på.
  • Tavshedspligt. Man må ikke dele de historier eller informationer, man hører fra indsatte.
  • Neutralitet. Man skal indgå i fængslet fuldstændig neutralt. Det vil sige, at man ikke må forskelsbehandle, hvis man f.eks. ved, hvad den indsatte er dømt for.

Hvis din afdeling ønsker at støtte arbejdet i Fængelsbesøgstjenesten, kan du læse mere om Venskabsprojektet HER